Industrirobotter og sikkerhed
15 August, 2019Sagkyndig: Eftersyn af robotter og andre programmerbare maskiner
15 August, 2019Eksamineret robotintegrator
kr. 14.700,00
2 dages kursus om Maskindirektivets krav til indretning af robotløsninger, jf. standarden DS/EN ISO 10218-2 Robotceller, der gør dig i stand til fx at holde styr på robotprojektet fra start til slut. Desuden gennemgås Maskindirektivets krav til integration af robotløsninger, og du lærer at lave en risikovurdering for et robotanlæg og en mindre ombygning.
Varighed: Kurset starter kl. 9.00, og fra kl. 8.30 er der mulighed for at få kaffe og morgenmad. I løbet af dagen vil der være frokost, pauser med kaffe/te og forfriskninger samt middag inkl. én drikkevare. Du skal regne med, der er program til cirka kl. 21.00. Det er frivilligt at blive til aftenøvelser efter aftensmad. På dag 2 vil der være morgenmad og frokost samt pauser med kaffe/te og forfriskninger. Kurset slutter klokken 16.00 efter endt eksamen.
Dette kursus har ingen fast dato. Der vil blive fundet en dato ved interesse fra 5 deltagere. Hvis du kender nogen der kunne være interesseret i at deltage, så kan vi hjælpes ad med hurtigere at få sat en dato for kurset. Konkakt kursusleder for at tilmelde sig vores interesseliste på 22 10 78 95 eller pbr@maskinsikkerhed.dk.
Kursusindhold
Maskindirektivet og standarder, risikovurdering og teknisk dossier
Industrirobotter og DS/EN ISO 10218-2
Formålet med dette kursus er at give dig mulighed for at påtage dig opgaver som robotintegrator, som den er defineret i standarden DS/EN ISO 10218-2 Robotceller. Dvs. du er den, der holder styr på robotprojektet hele vejen fra det første ønske, til det færdige anlæg tages i brug. Heri indgår også indsamling af brugerkrav, kapacitet, afklaring med andre leverandører samt sikkerhed.
På kurset vil du lære om Maskindirektivets krav til integration af robotløsninger samt lære at lave en risikovurdering for et robotanlæg og en risikovurdering for en mindre ombygning: Begge metoder som oplæg til et sikkert og produktionsvenligt design.
Vi ser på de øvrige opgaver, bl.a. integration af maskiner i robotcellen, integration af robotcellen i produktionslinjer og brug af robotter til erstatning af ”tunge” arbejdspladser. Desuden behandles mulighederne for at designe robotløsninger uden brug af hegn.
- Grundlæggende: Definitioner, anvendelse, risici, fejl og mangler samt ulykker
- Design af sikre, velfungerende robotceller med DS/EN ISO 10218-2
- Integratorens opgaver og værktøjer, risikovurdering og dokumentation
- Sikre styresystemer
- Indretningskrav
- Strategi for indretning
- Typiske farekilder
- Sikringsløsninger
- Afgrænsning af robot
- Hegn og test, valg
- Verifikation
- Standardens annexer
Gruppeopgave
- Risikovurdering af et robotprojekt
- Maskinens begrænsninger
- Risikovurdering
- Løsninger, valg og beskrivelse
- Teknisk dossier
- Brugsanvisning
- Opsamling på gruppeopgave
Robotter uden hegn
- Hvad må de, og på hvilke betingelser?
- Forudsætninger for de gode løsninger
- Integratorens opgaver ved hegnsfrie robotter
Fabrikant og bruger
- Indkøb og FAT/SAT/ibrugtagningskontrol
- Integratorens rolle ved specifikation, køb og salg
Kurset afsluttes med en eksamen. Efter bestået eksamen udstedes et certifikat som “Eksamineret robotintegrator”.
Praktisk
Kurset afholdes over 2 dage, og prisen inkluderer overnatning og forplejning.
Deltagere
Du er enten ansat hos fabrikanten af robotceller, i projektvirksomheden eller hos brugervirksomheden.
Du har et godt kendskab til Maskindirektivet og CE-mærkning, brug af standarder og risikovurdering, fx fra Maskinsikkerhed ApS’ kurser i CE-mærkning Introduktion til CE-mærkning (del I) og CE-mærkning af maskiner og anlæg (del II).
Det er en forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.
Kursusbevis
Efter kurset vil du modtage et digitalt kursusbevis igennem programmet Diplomasafe. Du vil ved tilsendelse af kursusbeviset få oprettet et login til Diplomasafe, så dit bevis altid vil være gemt online og nemt at finde. Du kan også downloade og printe beviset, hvis du ønsker det.