Maskinens brugsanvisning
Alle maskiner skal have en brugsanvisning, fordi medarbejdere, der betjener maskinerne, skal kunne arbejde sikkert. Maskinsikkerhed ApS ved, hvordan man skriver en brugsanvisning, der er til at forstå. Vi kender de formelle krav fra myndighederne samt de praktiske krav og ønsker fra brugerne. Desuden ved vi, hvad der skal stå, så brugeren anvender maskinen på fornuftigt vis.
Hvad kan Maskinsikkerhed ApS hjælpe med?
- Opdatering af brugsanvisninger efter de skærpede krav i Maskindirektivet. Vi kan både opdatere jeres brugsanvisninger og lære jer, hvordan de nye krav kan opfyldes.
- Rådgivning om, hvordan man i praksis skriver en brugsanvisning til en ny maskine. I ved, hvordan maskinen bruges, og vi ved, hvad der kræves af brugsanvisningen. Desuden skal fabrikanten begrænse sit ansvar ved at skrive en god brugsanvisning. Og hvis I ikke selv kan afse tiden til det, skriver vi gerne hele brugsanvisningen.
- Rådgivning om brugsanvisninger for maskiner, I konstruerer til eget brug, da de også skal have en brugsanvisning. Den behøver ikke at være omfattende, men der skal være en brugsanvisning med alle nødvendige informationer af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Der gælder samme krav, hvis I har flere maskiner, som bygges sammen i en produktionslinje.
- Hjælp til at skaffe, tilrette og skrive brugsanvisninger til erstatning for brugsanvisninger, der er bortkommet, eller som aldrig har eksisteret. Vi bruger både vores erfaringer og vores arkiv, der indeholder brugsanvisninger for mange standardmaskiner. Derfor kan vi ofte levere brugsanvisninger for et tidsforbrug på et par timer.
- Hjælp til afklaring af oversættelseskrav og overholdelsen deraf, når en maskine eksporteres fra og til Danmark. Maskiner, der bliver solgt i Danmark, skal have en dansk brugsanvisning. Det betyder, at den udenlandske fabrikant skal oversætte det, der har sikkerhedsmæssig relevans. Det varierer fra maskine til maskine.
Rådgivning om brugsanvisninger
Maskinsikkerhed ApS rådgiver både store og små virksomheder, lige fra den største koncern til den mindste smedevirksomhed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret om bl.a. ændringer på standarder, vores nye kurser og andet branchenyt
Loading