
Nye robottyper skaber nye muligheder – og nye udfordringer. Maskinsikkerhed ApS viser eksempler på jubilæumskonference
14 maj, 2018
Automatik 2018 – mange gratis konferencer
27 august, 2018
Guide til Maskindirektivet er kommet på dansk
I juli 2017 udgav Kommissionen den nye officielle udgave af guiden til Maskindirektivet version 2.1.
Guiden er ment som Kommissionens officielle fortolkning, der skal vejlede alle interessenter i den konkrete fortolkning; dvs. at guiden også retter sig mod de myndigheder, der skal håndhæve kravene i Maskindirektivet.
Det er altså et pokkers vigtigt dokument. Vi nåede heldigvis at få sat flere aftryk i dokumentet før det var færdigt.
Den nye guide er nu oversat til dansk af Arbejdstilsynet: Bemærk dog, at ved tvivl er det Kommissionens egen engelske version, der er gældende. Oversættelsen er en uofficiel dansk udgave. Den er dog lavet af dygtige og kompetente folk fra Arbejdstilsynet, så vi forventer ikke at der vil være nogen forskel mellem den originale og oversættelsen. Men du skal jo kende retsstillingen mellem dokumenterne.
Som en rigtig god service, er alle tekstændringer angivet med blå skrift; dog er det ikke angivet de få steder, hvor der bare er slettet et stykke tekst. Det er vist også kun til glæde for os nørder.
Vi har gjort Arbejdstilsynet opmærksomme på, at der på forsiden er angivet ”July” i stedet for juli, og at der enkelte steder mangler tekster i rubrikker. Dette er uden praktisk betydning, men vi forventer da snart at få en opdatering. Så hører I fra os igen.
Både den originale engelske og den danske version kan downloades her, og fremover kan de findes på vores hjemmeside.
Så snart vi får fat i andre landes versioner, vil vi lægge dem op: Du kan jo have kunder, kolleger eller andet i andre lande, der gerne vil have teksten på deres eget sprog.
