Ny standard: ISO 20607 Maskinsikkerhed – Maskiners brugsanvisning
30 april, 2019Ny Maskinforordning på vej
14 august, 2019Krav til hackersikring af maskiner
Sikkerhedsstyrelsen har for nyligt oplyst, at maskinfabrikanter jfr Maskindirektivet har pligt til at sikre, at maskiners sikkerhedsstyresystemer ikke kan hackes, hvilket kan være en udfordring for mange maskinfabrikanter.
ISO har for nylig udgivet en teknisk rapport ISO TR 22100-4 Hackersikring af maskiner, der giver vejledning til maskinfabrikanter om hvordan man kan få en plan for hackersikring af maskiner. Vejledningen giver ikke løsningen på hackersikringen, men angiver de to første absolut nødvendige skridt:
1. Risikovurdering: Er vi sårbare, og hvilke konsekvenser kan ramme vores kunder og os?
2. Hvilke opgaver vil vi som maskinfabrikant selv stå for, og hvilke overlader vi til kunden?
Når maskinfabrikanten skal sikre sin maskines sikkerhedsstyring, vil købere nok også forvente at både drift og data er sikret. Maskinsikkerhed ApS' Hans Morten Henriksen har været eneste danske repræsentant i udarbejdelsen af ISO TR 22100-4. ”Målet med rapporten har været at få opgaven på bordet, gjort overskuelig og sikre at der er en klar forventningsafstemning mellem maskinfabrikant og køber. Dels for at alt er på plads, dels for at køber ikke efterfølgende kan klandre maskinfabrikanten for ikke at have løst sin del af opgaven,” oplyser Hans Morten Henriksen. ”Standardens plan er at fabrikanten i brugsanvisningen forklarer hvilke forholdsregler der allerede er taget, og hvilke opgaver der er tilbage til køber.”
Maskinsikkerhed ApS inviterer, i samarbejde med Dansk Standard, Solar, Odense Robotics, Aalborg Universitet og Arbejdsgiverne, til gratis informationsmøder om bl.a. hackersikring. Alle er velkomne og du kan vælge at deltage hele eftermiddagen eller bare komme til det, der er mest relevant for dig.