Sikre styringer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1/2

Modul 1: Design af sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1

Standarden ’Sikre styringer’ efter DS/EN ISO 13849-1 giver designeren store frihedsgrader til at designe de sikkerheds-relaterede styringer på maskiner, på en god og effektiv måde.

På kurset introduceres du til standarden for design af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1, og får grundlaget for efterfølgende at kunne lære at dokumentere og validere sikre styresystemer.

Vi kommer selvfølgelig også ind på det nye tillæg DS/EN ISO 13849-1 AM1:2015, der tydeliggør og forklarer standardens tekst. Tillægget indebærer f.eks. at det nu vil være lettere at anvende kategori 2, samt at man nu kan anvende f.eks. hydrauliske komponenter, uden sikkerhedsrelaterede data.

Kursus indhold:

  • Processen, fra risikovurdering til færdigt styresystem.
  • Risikovurdering, grundlaget for fastlæggelse af, hvilke sikkerhedsfunktioner der er brug for.
  • Funktionskravspecifikation og fastlæggelse af det krævede PL-niveau , på baggrund af risikovurderingen specificeres hvilket PL-niveau sikkerhedsfunktion skal have, og hvordan den skal virke.
  • Begreber og definitioner, pålidelighed (MTTFd), evne til at opdage egne fejl (DC), fælles svigt med samme årsag (CCF).
  • Sikkerhedskategorier (B4), de kendte kategorier fra DS/EN 954-1.
  • Valg af komponenter, ud fra PLr og sikkerhedskategori.
  • Øvelser - HUSK EGEN PC
    • Risikovurdering.
    • Specifikation af sikkerhedsfunktioner.
    • Beregning af det opnåede PL-niveau.

Matrialer

I forbindelse med kurset udleveres følgende bog og computerprogram:

"Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 - Fra teori til praksis", af Kim Bjerre.

Denne bog der danner grundlag for teorien på kurset, sendes til deltagerne umiddelbart inden modul 1.

SIK-DOK

Maskinsikkerhed ApS’ program til dokumentation og validering, SIK-DOK, strukturerer arbejdet med dokumentation og validering. Det giver vejledning til både konstruktøren, og til den der validerer de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styresystemer, om hvordan dokumentation og validering lettest gennemføres. SIK-DOK indeholder struktur og skabeloner, som letter arbejdet med design, dokumentation og validering.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, som arbejder med at designe og dokumentere sikre styresystemer til maskiner. Derudover er kurset meget relevant til dig, som træffer beslutninger om anvendelse af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Du har et begrænset kendskab til og/eller erfaring med design af sikre styresystemer efter DS/EN 954-1 eller DS/EN ISO 13849-1.

Dette er et kursus på et højt, fagligt niveau. En forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb er, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.

Dato og tilmelding
20. september 2018, Middelfart
31. januar 2019, Middelfart

TILMELD
3850,- DKK ekskl. Moms

Rabat: Der gives 10% rabat når 2 eller flere fra samme firma tilmelder sig kurset på samme kursusdato.

Ved køb af alle tre kurser i sikre styringer opnås en rabat på ca. 20%, samlet pris 12.000 DKK ekskl. moms.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kontakt kursusafdelingen
Du er altid velkommen til at kontakte Maskinsikkerhed ApS for at høre nærmere om kursets indhold, og for at finde ud af om kurset er noget for dig.

E-mail: kursus@maskinsikkerhed.dk

Telefon: 88 73 77 95

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ring til os på telefon 44 47 31 56
eller skriv til info@maskinsikkerhed.dk
Få et godt råd gratis.
Meget kan ordnes på 5 minutter.