Sikre styringer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1/2

Modul 2: Dokumentation efter DS/EN ISO 13849-1

På dette kursus får du viden og færdigheder indenfor design og især dokumentation af sikre styrestyresystemer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1.

I undervisningen og gennem øvelser lærer du at designe og dokumentere de sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer til maskiner efter standarden DS/EN ISO 13849-1.

Vi kommer selvfølgelig også ind på det nye tillæg DS/EN ISO 13849-1 AM1:2015, der tydeliggør og forklarer standardens tekst. Tillægget indebærer f.eks. at det nu vil være lettere at anvende kategori 2, samt at man nu kan anvende f.eks. hydrauliske komponenter, uden sikkerhedsrelaterede data og du lærer at bruge PC-programmet SIK-DOK til specifikation og dokumentation af sikre styringer.

Den dokumentation der udarbejdes under kurset med anvendelse af SIK-DOK, vil danne grundlag for den efterfølgende validering af sikkerhedsstyringen i Modul 3: ”Validering af sikkerhedsstyresystemer efter DS/EN ISO 13849-2”.

Kursusindhold

Begreber og retningslinjer fra DS/EN ISO 13849-1
  • Standardens definitioner, begreber og retningsliner:
  • En kort repetition af indholdet fra del 1
  • En hurtig øvelse for at se om du er der hvor du skal være
Anvendelse af DS/EN 62061 i design sikre styringer

Sammensætning af SRP/CS med SIL-niveau og PL-niveau

Dokumentation
  • Teknisk dokumentation
  • Dokumentation til brugsanvisningen
SIK-DOK

Hvad er SIK-DOK, og hvordan anvender du programmet

Anvendelse af SIK-DOK til øvelser

Øvelser

Udarbejdelse af teknisk dokumentation

Udarbejdelse af tekster til brugsanvisningen

Matrialer

I forbindelse med kurset udleveres følgende bog og computerprogram:

"Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 - Fra teori til praksis", af Kim Bjerre.

Denne bog der danner grundlag for teorien på kurset, sendes til deltagerne umiddelbart inden modul 1.

SIK-DOK

Maskinsikkerhed ApS’ program til dokumentation og validering, SIK-DOK, strukturerer arbejdet med dokumentation og validering. Det giver vejledning til både konstruktøren, og til den der validerer de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styresystemer, om hvordan dokumentation og validering lettest gennemføres. SIK-DOK indeholder struktur og skabeloner, som letter arbejdet med design, dokumentation og validering.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, som arbejder med at designe og dokumentere sikre styresystemer til maskiner. Derudover er kurset meget relevant for dig, der træffer beslutninger om anvendelse af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Du skal gerne have deltaget i kurset ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1. Modul 1 eller have godt kendskab til og gerne erfaring med design af sikre styresystemer eller DS/EN ISO 13849-1 samt at have læst bogen ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 Fra teori til praksis” af Kim Bjerre, Maskinsikkerhed ApS eller have lignede indsigt.

Dette er et kursus på et højt, fagligt niveau. En forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb er, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.

Dato og tilmelding
4. oktober 2018, Middelfart
21. februar 2019, Middelfart

TILMELD
4950,- DKK ekskl. Moms

Rabat: Der gives 10% rabat når 2 eller flere fra samme firma tilmelder sig kurset på samme kursusdato. Ved køb af alle tre kurser i sikre styringer opnås en rabat på ca. 20%, samlet pris 12.000 DKK ekskl. moms.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kontakt kursusafdelingen
Du er altid velkommen til at kontakte Maskinsikkerhed ApS for at høre nærmere om kursets indhold, og for at finde ud af om kurset er noget for dig.

E-mail: kursus@maskinsikkerhed.dk

Telefon: 88 73 77 95

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ring til os på telefon 44 47 31 56
eller skriv til info@maskinsikkerhed.dk
Få et godt råd gratis.
Meget kan ordnes på 5 minutter.