Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en gratis skabelon til risikovurdering.



Loading

Sikre styringer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1/2

Modul 3: Validering efter DS/EN ISO 13849-2

Validering er en påvisning om, at de sikkerhedsrelaterede dele i maskinens styresystem opfylder de givne sikkerhedskrav efter DS/EN ISO 13849-1. Mest omkostningseffektivt er det, hvis valideringen sker som en løbende proces, for at fejl kan identificeres og rettes løbende, snarere end når maskinen er færdigproduceret. Denne samlede dokumentation er fundamentet for udførelse af den efterfølgende validering.

Validering af dokumentation bliver gennemgået med fokus på, at du efter kurset selvstændigt skal kunne validere sikre styringer udført efter DS/EN ISO 13849-1. Du får viden og færdighed indenfor validering og en grundig og praktisk baseret gennemgang af de begreber og metoder, som konstruktører/designere skal kende og beherske i forbindelse med validering.

Vi anvender PC-programmet SIK-DOK til validering.

Kursusindhold Modul 3

Repetition

  • Krav til teknisk dokumentation
  • Krav til tekster til brugsanvisningen
  • Sikkerhedskategorier og begreber fra DS/EN ISO 13849-1

Hvad er validering?

Forklaring på, hvad validering i bund og grund er, og hvad forskellen er mellem validering og verificering

Valideringen skal demonstrere, at hver af de sikkerhedsrelaterede dele i styresystemet opfylder kravene i DS/EN ISO 13849-1. Første del af valideringen er derfor udarbejdelse den plan og efterlevelse af de principper de sikre styringer skal valideres efter.

Valideringsstandardens begreber og metoder

  • Valideringsprincipper
  • Valideringsplan
  • Analyse
  • Afprøvning under drift og fejlforhold

Den praktiske del af valideringen foregår ved at gennemgå alle krav til styresystemet, herunder:

  • Validering af sikkerhedskategori
  • Validering af MTTFd, DC og CCF
  • Validering af systematiske fejl
  • Validering af software
  • Verifikation af PL-niveau
  • Validering af kombination af SRP/CS
  • Validering af miljøkrav
  • Validering af vedligeholdelseskrav
  • Validering af teknisk specifikation og brugerinformation

Matrialer

I forbindelse med kurset udleveres følgende bog og computerprogram:

"Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 - Fra teori til praksis", af Kim Bjerre.

Denne bog der danner grundlag for teorien på kurset, sendes til deltagerne umiddelbart inden modul 1.

SIK-DOK

Maskinsikkerhed ApS’ program til dokumentation og validering, SIK-DOK, strukturerer arbejdet med dokumentation og validering. Det giver vejledning til både konstruktøren, og til den der validerer de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styresystemer, om hvordan dokumentation og validering lettest gennemføres. SIK-DOK indeholder struktur og skabeloner, som letter arbejdet med design, dokumentation og validering.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, som arbejder med at designe og dokumentere sikre styresystemer til maskiner. Derudover er kurset meget relevant for dig, der træffer beslutninger om anvendelse af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Deltagere skal gerne have deltaget i kurset ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 modul 1 og modul 2 eller have godt kendskab til og gerne erfaring med design af sikre styresystemer eller DS/EN ISO 13849-1, samt at have læst bogen ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 Fra teori til praksis” af Kim Bjerre, Maskinsikkerhed ApS eller have lignede indsigt.

Dette er et kursus på et højt, fagligt niveau. En forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb er, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.

Dato og tilmelding
24. oktober 2018, Middelfart
05. marts 2019, Middelfart

TILMELD
4950,- DKK ekskl. Moms

Rabat: Der gives 10% rabat når 2 eller flere fra samme firma tilmelder sig kurset på samme kursusdato. Ved køb af alle tre kurser i sikre styringer opnås en rabat på ca. 20%, samlet pris 12.000 DKK ekskl. moms.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kontakt kursusafdelingen
Du er altid velkommen til at kontakte Maskinsikkerhed ApS for at høre nærmere om kursets indhold, og for at finde ud af om kurset er noget for dig.

E-mail: kursus@maskinsikkerhed.dk

Telefon: 88 73 77 95

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ring til os på telefon 44 47 31 56
eller skriv til info@maskinsikkerhed.dk
Få et godt råd gratis.
Meget kan ordnes på 5 minutter.