
Mini-konference om cybersikkerhed: Maskinforordningen kræver cybersikkerhed på maskiner
18 marts, 2026
Fra 11. september 2026 har du fået indberetningspligt jf. CRA
11 august, 2026
Kom på kursus i den kommende Maskinforordning
-orstå de nye krav og standarder – og bliv klar i tide
Fra den 20. januar 2027 bliver reglerne i Maskinforordningen skærpet. Det kan få stor betydning for virksomheder, der ombygger eller opdaterer eksisterende maskiner.
Kom på kursus 26. maj i Middelfart og bliv klar til at imødegå ændringerne.
Væsentlige ændringer kan betyde krav om ny CE-mærkning
En ændring kan blive vurderet som en væsentlig ændring, hvis den skaber en ny fare eller øger en eksisterende risiko, samtidig med at sikkerhedsstyringen skal ændres. I så fald skal hele maskinen CE-mærkes på ny efter de gældende krav i Maskinforordningen.
Det kan blandt andet betyde:
• ny risikovurdering
• nye sikkerhedskomponenter
• styrkeberegninger og dokumentation
• udskiftning af trykbærende udstyr
• opdatering af cybersikkerhed
Små ændringer kan få store konsekvenser
De nye regler betyder, at ændringer, som tidligere blev betragtet som mindre tilpasninger, nu kan udløse krav om ny CE-mærkning.
Det gælder for eksempel:
• udskiftning af skærme og sikkerhedskomponenter
• sammenbygning af ældre anlæg
• ombygning af kraner eller procesudstyr
• ændringer i styringer og software
I flere tilfælde har virksomheder oplevet, at relativt små ændringer fører til omfattende krav om dokumentation, beregninger og opgraderinger med betydelige ekstraomkostninger til følge.

Hans Morten Henriksen
Direktør
hmh@maskinsikkerhed.dk



