Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en gratis skabelon til risikovurdering.



Loading

Søg job hos Maskinsikkerhed

Hvem ansætter vi hos Maskinsikkerhed?

Som konsulent må du have evnen til at:

  • Omsætte krav til praktiske løsninger
  • Tilgodese sikkerhed og produktivitet i samme løsning
  • Formidle krav og løsninger på sikkerhedsproblemer og myndighedskrav

Som person:

  • Har du ønsket om at være en meget højt fagligt kvalificeret konsulent
  • Har du ønsket om at kunne yde konkrete løsninger på problemer
  • Kan du forstå komplekse problemstillinger og tænke analytisk og abstrakt
  • Kan du formidle viden på en let forståelig måde
  • Har du lyst til at deltage i et samarbejde mellem myndighed og virksomhed
  • Finder du samarbejde og erfaringsudveksling med kolleger spændende

De fleste, vi ansætter som konsulenter i Maskinsikkerhed ApS, er personer, som kan dokumentere en stærk faglig baggrund. Det sker også, at vi ansætter nyuddannede ingeniører eller maskinmestre, som viser, de har læst og kender Maskindirektivet, har en stærk analytisk sans og er parate til at lære. Endelig kan vi finde på at tilknytte seniorer med erfaring på området, men som ikke ønsker at arbejde på fuld tid.

Som arbejdssted har vi kontorer i Værløse, Randers, Kolding og Odense.

Læs om vores konsulenter her

Alle vores konsulenter har stor erfaring, da det er vigtigt for Maskinsikkerhed ApS at holde et højt fagligt niveau. Vi har som mål at kunne give klare svar til vores kunder. Vi vil gerne kunne sige: ”Nu er maskinen sikker” eller ”Hvis du gør sådan, er maskinen i orden og overholder de krav den skal”. Vi kalder det ”løsninger med ansvar”.

Vores konsulenter arbejder bl.a. med at:

  • Rådgive om mangler og løsninger ved sikker indretning af maskiner
  • Udarbejde risikovurdering, teknisk dossier og anden dokumentation
  • Rådgive og evt. undervise om maskinsikkerhed
  • Deltage i udviklingsprojekter som ansvarlig for sikkerhed
  • Deltage i opgaveløsninger i samarbejde med kollegaer
  • Deltage i standardiseringsudvalg, ERFA-grupper eller andre fagudvalg

De konsulenter der arbejder for Maskinsikkerhed ApS har kompetencer og baggrund som:

  • Ingeniør eller maskinmester
  • En solid baggrund fra industri, myndighed, leverandør eller noget andet
  • Erfaring med Maskindirektivet / Lavspændingsdirektivet og evt. andre direktiver f.eks. ATEX, PED eller f. eks. Robotceller efter DS/EN 10218-2
  • Viden og erfaring med CE-mærkning, risikovurdering, tekniks dossier og dokumentation
  • Viden om El på maskiner og gerne om sikker el efter DS/EN 60204-1eller sikre styresystemer efter DS/EN ISO 13849-1
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Send en uopfordret ansøgning

Synes du, at Maskinsikkerhed ApS lyder som et interessant firma, hvor du kunne have lyst til at arbejde, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Mail en kort ansøgning med CV til hmh@maskinsikkerhed.dk eller send til Maskinsikkerhed ApS, Lejrvej 17, 3500 Værløse. Eller ring til Hans Morten Henriksen på telefon 2210 0671.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret om jobmuligheder, ændringer på standarder, vores nye kurser og andet branchenyt.
Loading

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ring til os på telefon 44 47 31 56
eller skriv til info@maskinsikkerhed.dk
Få et godt råd gratis.
Meget kan ordnes på 5 minutter.