Slip for papirbrugsanvisninger i service-bilen
23 april, 2019
Krav til hackersikring af maskiner
3 maj, 2019
Slip for papirbrugsanvisninger i service-bilen
23 april, 2019
Krav til hackersikring af maskiner
3 maj, 2019

Ny standard: ISO 20607 Maskinsikkerhed – Maskiners brugsanvisning

Standarden ISO 20607 er skrevet med henblik på at kunne harmoniseres som Maskindirektivets minimumskrav, og dermed et lovkrav, for maskiners brugsanvisninger, måske med virkning for maskiner, der leveres som nye allerede fra efteråret 2019.

Konsekvenser for leverandører og brugere

Maskinsikkerhed ApS’ Hans Morten Henriksen har været eneste danske repræsentant i udarbejdelsen af standarden og uddyber her:

”Det er en rigtig god standard, og hvis den følges vil man få væsentligt bedre brugsanvisninger fremover. Det kan medvirke til at undgå ulykker, men også til at gøre hverdagen nemmere for brugerne.

Omvendt har de fleste maskinfabrikanter en større udfordring: Til dato har vi set én (1 stk) brugsanvisning, som opfylder de meget rimelige krav fra ISO 20607. Standarden har været til forhåndsvurdering hos EU-kommissionens konsulent, med et positivt resultat. Vi kan altså forvente en forholdsvis hurtig harmonisering som Maskindirektivets minimumskrav. Og i modsætning til mange andre standarder der er mange år om at slå igennem i industrien, må vi forvente at brugerne hurtigt lærer hvilke krav der skal være opfyldt, før man betaler sidste rate.

Vi har været meget aktive i arbejdet, og er derfor klar med både gode formuleringer til indsættelse i brugsanvisninger (så prisen kan holdes nede), et program til skrivning af maskiners brugsanvisninger, skabeloner til brugsanvisninger og et 2-dages kursus.

Der er derfor al mulig grund til at komme på kursus: Både for maskinfabrikanter, der skal have alt på plads, inkl. oplysninger fra underleverandører, og for de brugervirksomheder, der selv bygger maskiner og har ambitioner om få ulykker.”

ISO 20607 Maskinsikkerhed – Brugsanvisning

ISO 20607 Maskinsikkerhed – Brugsanvisning forventes at blive harmoniseret som en B-standard, måske allerede i efteråret 2019. Og der forventes ingen overgangsordning, dvs. standarden risikerer at være gældende minimumskrav for alle maskiner der leveres som nye fra oktober/november 2019. Standarden fortolker kravene i Maskindirektivet og EN ISO 12100:2010, og vil være et supplement til de andre B- og C-standarder: Dvs. selv om din maskine bygges, så den overholder en konkret C-standard med egne krav til brugsanvisningen, skal du alligevel supplere med krav fra ISO 20607.

”Vi har jo være med i udarbejdelsen de sidste 3 år, og har derfor kunnet se hvilke krav der skulle opfyldes. Vi har derfor allerede nu knap 500 tekstblokke, diverse skemaer og skabeloner klar til vores kunder. En skabelon der dækker Maskindirektivet og ISO 20607 uddeles gratis på vores 2-dages kursus. Desuden har vi udviklet et brugsanvisningsprogram, så du dels bare kan skrive med alle hjælpetekster ved hånden, og med dit eget tekstarkiv, skemaer, piktogrammer mv til hurtig indsættelse.”

Læs mere om kurset og tilmeld her

Hent kursuskatalog

error: Content is protected !!