
Ny branchevejledning om lovpligtige eftersyn af robotter
27 marts, 2019
Ny standard: ISO 20607 Maskinsikkerhed – Maskiners brugsanvisning
30 april, 2019
Slip for papirbrugsanvisninger i servicebilen
Ny arbejdsmiljøvejledning giver mulighed for udelukkende at have elektroniske brugsanvisninger med i håndværkerens service-bil; både for kemikalier og for maskiner/udstyr.
Det har længe været et ønske fra håndværkere, at man var sikker på at have alle nødvendige brugsanvisninger med på arbejdsstedet, uanset hvilken maskine man skulle bruge. Det er nu muligt, med Arbejdstilsynets accept, at have alle brugsanvisninger på en I-Pad, PC, mobiltelefon mv. Virksomheden skal så have en skriftlig procedure for det, og for hvad man skal gøre hvis man ikke kan finde brugsanvisningen, har glemt/tabt sin Ipad mv.”Jeg ser det som et klart fremskridt for sikkerheden og troværdigheden: Alt for ofte kan man ikke lige finde brugsanvisningen, for den er jo forsvundet på en af de første byggepladser, og det har medført frygt for påbud fra Arbejdstilsynet”, oplyser Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS. Maskinsikkerhed har deltaget i udarbejdelsen af vejledningen fra BFA-I, og afholder kurser i ”Bliv sagkyndig til eftersyn af udstyr i Service-biler, incl elektroniske brugsanvisninger”.
Vejledningen ” Indretning og brug af servicevogne” kan downloades gratis på BFA-I’s hjemmeside www.bfa-i.dk.
Maskinsikkerhed ApS tilbyder kurser i hvordan man kan lave det lovpligtige årlige eftersyn af det tekniske udstyr i servicebiler.
Kursusdatoer:
9. maj, Ballerup 2019
16. maj, Middelfart 2019
21. maj, Aalborg 2019