Brugsanvisninger jf. Maskindirektivet og ISO 20607
15 december, 2019ATEX l-ll
29 december, 2019Design og validering af sikre styringer l-lll: Kursuspakke med rabat
kr. 15.800,00
Gennem tre kurser med en grundig og praktisk tilgang med øvelser føres du igennem begreber og metoder for design, dokumentation og validering af sikre styresystemer til maskiner. Maskinsikkerhed ApS’ pc-program SIK-DOK, der strukturerer arbejdet med dokumentation og validering, indgår i undervisningen og udleveres på modul 2. Varighed pr. kursus 9.00 – 15.30 (kan variere)
Kursusindhold
Modul 1: Design af sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1
På kurset introduceres du til standarden for design af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1 og får grundlaget for efterfølgende at kunne lære at dokumentere og validere sikre styresystemer. I kurset indgår en gennemgang af begreber og retningslinjer, risikovurdering, design, beregning, arkitektur og løsningsmodeller.
Modul 2: Dokumentation af sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1
På dette modul bliver kravene til dokumentation af konstruktionen og til den dokumentation, der skal anvendes ved valideringen, gennemgået. Gennem undervisning og øvelser lærer du at designe og dokumentere de sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer til maskiner efter standarden DS/EN ISO 13849-1.
Modul 3: Validering af sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-2
På dette modul gennemgås valideringen med fokus på, at du efter kurset selvstændigt skal kunne validere sikre styringer udført efter DS/EN ISO 13849-2.
Materialer
I forbindelse med kurset udleveres følgende bog og computerprogram:
“Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 – Fra teori til praksis” af Kim Bjerre.
Bogen danner grundlag for teorien på kurset og sendes til deltagerne umiddelbart inden modul 1.
SIK-DOK
SIK-DOK er Maskinsikkerhed ApS’ program til dokumentation og validering. Det giver vejledning til både konstruktøren og til den, der validerer de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styresystemer, i, hvordan dokumentation og validering lettest gennemføres. SIK-DOK indeholder struktur og skabeloner, som letter arbejdet med design, dokumentation og validering.
Deltagere
Kurserne henvender sig til dig, som arbejder med at designe og dokumentere sikre styresystemer til maskiner. Derudover er kurset meget relevant til dig, som træffer beslutninger om anvendelse af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.
Kurserne er på et fagligt højt niveau. Det er en forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.
Kursusbevis
Efter kurset vil du modtage et digitalt kursusbevis igennem programmet Diplomasafe. Du vil ved tilsendelse af kursusbeviset få oprettet et login til Diplomasafe, så dit bevis altid vil være gemt online og nemt at finde. Du kan også downloade og printe beviset, hvis du ønsker det.