Modul 1: Design af sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1
15 august, 2019
Modul 3: Validering efter DS/EN ISO 13849-2
15 august, 2019

Modul 2: Dokumentation efter DS/EN ISO 13849-1

kr. 6.350,00

På dette kursus får du viden og færdigheder inden for design og især dokumentation af sikre styrestyresystemer til maskiner efter DS/EN ISO 13849-1. I undervisningen og gennem øvelser lærer du at designe og dokumentere de sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer til maskiner efter standarden DS/EN ISO 13849-1. Varighed 9.00 – 15.30 (Kan variere)

Kursusindhold

Begreber og retningslinjer fra DS/EN ISO 13849-1

  • Standardens definitioner, begreber og retningslinjer
  • En kort repetition af indholdet fra del 1
  • En hurtig øvelse for at se, om du er der, hvor du skal være

Vi kommer også ind på det nye tillæg DS/EN ISO 13849-1 AM1:2015, der tydeliggør og forklarer standardens tekst. Tillægget indebærer fx, at det nu vil være lettere at anvende kategori 2, samt at man nu kan anvende fx hydrauliske komponenter uden sikkerhedsrelaterede data, og du lærer at bruge PC-programmet SIK-DOK til specifikation og dokumentation af sikre styringer.

Den dokumentation, der udarbejdes under kurset med anvendelse af SIK-DOK, vil danne grundlag for den efterfølgende validering af sikkerhedsstyringen i modul 3: ”Validering af sikkerhedsstyresystemer efter DS/EN ISO 13849-2”.

Anvendelse af DS/EN 62061 i design af sikre styringer

Sammensætning af SRP/CS med SIL-niveau og PL-niveau

Dokumentation

  • Teknisk dokumentation
  • Dokumentation til brugsanvisningen

SIK-DOK

Hvad er SIK-DOK, og hvordan anvender du programmet?

Anvendelse af SIK-DOK til øvelser

Øvelser

Udarbejdelse af teknisk dokumentation

Udarbejdelse af tekster til brugsanvisningen

Materialer

I forbindelse med kurset udleveres følgende bog og computerprogram:

“Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 – Fra teori til praksis” af Kim Bjerre.

Bogen danner grundlag for teorien på kurset og sendes til deltagerne umiddelbart inden modul 1.

SIK-DOK

SIK-DOK er Maskinsikkerhed ApS’ program til dokumentation og validering. Det giver vejledning til både konstruktøren og til den, der validerer de sikkerhedsrelaterede dele af maskinens styresystemer, i, hvordan dokumentation og validering lettest gennemføres. SIK-DOK indeholder struktur og skabeloner, som letter arbejdet med design, dokumentation og validering.

Pakketilbud

Kurset er planlagt som en del af et sammenhængende forløb bestående af i alt tre kurser, men kan selvfølgelig også tages som et selvstændigt kursus. Den samlede pris for hele kursusrækken (modul 1-3) er DKK 12.000,- ekskl. moms. Prisen inkluderer kurser, bog og PC-programmet SIK-DOK til dokumentation og validering.

Deltagere

Kurset henvender sig til dig, som arbejder med at designe og dokumentere sikre styresystemer til maskiner. Derudover er kurset meget relevant for dig, der træffer beslutninger om anvendelse af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Du skal gerne have deltaget i kurset ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1, modul 1″ eller have godt kendskab til og gerne erfaring med design af sikre styresystemer eller DS/EN ISO 13849-1 samt have læst bogen ”Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1 – Fra teori til praksis” af Kim Bjerre, Maskinsikkerhed ApS eller have lignede indsigt.

Dette er et kursus på et fagligt højt niveau. Det er en forudsætning for et tilfredsstillende og lærerigt kursusforløb, at kurset ligger i forlængelse af din nuværende viden og kompetencer.

Kursusbevis

Efter kurset vil du modtage et digitalt kursusbevis igennem programmet Diplomasafe. Du vil ved tilsendelse af kursusbeviset få oprettet et login til Diplomasafe, så dit bevis altid vil være gemt online og nemt at finde. Du kan også downloade og printe beviset, hvis du ønsker det.

error: Content is protected !!