Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en gratis skabelon til risikovurdering.



Loading

Zoner, eksplosionssikringsdokument

Der findes to ATEX-direktiver, som begge vedrører sikring mod støv- og gaseksplosioner: ATEX 1999/92 og ATEX 2014/34. De to direktiver dækker hvert deres område.

Direktiv (1999/92/EF) vedrører eksplosionssikring af arbejdsstederne, og er direkte rettet mod virksomheder i rollen som arbejdsgiverne over for arbejdstagere.

Direktiv (2014/34/EF) vedrører eksplosionssikring af materiel, som må anvendes, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Det direktiv henvender sig til fabrikanter, der leverer maskiner og materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære. Læs om betydningen af Direktiv (2014/34/EF) for maskiner, materiel og sikringsudstyr her

Direktiv (1999/92/EF) om forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere omfatter arbejdspladser

Direktivet forudsætter, at virksomheder laver et eksplosionssikringsdokument for områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.

Områder med eksplosiv atmosfære (under normale atmosfæriske forhold) inddeles i zoner af virksomheden i henhold til brandmyndighedens regler. Eksplosionssikringsdokumentet skal angive, hvilke foranstaltninger der er truffet mod eksplosionsfare.

Er tryk og temperaturer højere end det normale atmosfæriske tryk og almindelige temperaturer, så skal disse områder også defineres og eksplosionssikres. Men disse områder kan ikke betegnes med de almindelige zonebetegnelser.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ring til os på telefon 44 47 31 56
eller skriv til info@maskinsikkerhed.dk
Få et godt råd gratis.
Meget kan ordnes på 5 minutter.